Charlotte Bust Sigvardt: i praktik i en børnehave og på UCN

Charlotte Bust Sigvardt: i praktik i en børnehave og på UCN

Lagt online: 09.04.2015

Charlotte Bust Sigvardt har en bacheloruddannelse i informationsvidenskab og læser på kandidatuddannelsen i informationsarkitektur

På Informationsarkitektur består praktikforløbet af 3 forskellige cases, hvor man løser et problem i samarbejde med en virksomhed uden for universitetet.

Den første case i min praktik bestod i at hjælpe en børnehave med at få en bedre hjemmeside i overensstemmelse med organisationens centrale værdier.

De to andre cases foregik på UCN, hvor jeg har studiejob. I den anden case kiggede jeg på deres side-strukturer på hjemmesiden i forbindelse med studiestart, hvor jeg gennem empiriske undersøgelser fandt frem til et redesign. Den tredje og sidste case omhandlede UCN’s intranet, der er bygget i Microsoft SharePoint, hvor jeg kiggede på metadataopmærkningen og datavisningen i deres søgesystem.