Velkommen til studievejledningen for Kommunikation og Digitale Medier. Vi er studenterstudievejledere på grunduddannelsen Kommunikation og Digitale Medier, og de overbygninger der følger herefter. Hos os kan du få en personlig snak om emner så som:
- Uddannelsernes struktur og indhold
- Studiemiljø
- Eksamensformer
- Merit
- Praktik
- Udlandsophold
Du er altid velkommen til at kontakte os. Se træffetider og kontaktoplysninger nedenfor. Vi har tavshedspligt, så alt, hvad vi taler om, bliver imellem os. Vi samarbejder med de andre studievejledere på AAU, så hvis vi ikke kan hjælpe, ved vi i de fleste tilfælde, hvem du kan kontakte.
Der kan være ændringer i træffetider, så det er altid en god idé at aftale en tid ved at sende en mail. Du kan dog også dukke op i åbningstiden uden en aftalt tid. Vær opmærksom på at det kræver aktivt studiekort for at komme ind til lokalerne i Aalborg, så hvis du ikke er studerende på uddannelsen, vil det være en god idé at lave en aftale med studievejlederen, så du kan blive lukket ind.
Vi svarer på mails løbende. Har du brug for et møde uden for åbningstiden, kan dette også lade sig gøre efter aftale. Skriv til os for at aftale nærmere herom.
Ret til ændringer i åbningstiderne forbeholdes.