AAU logo

Valgfag KBH

Valgfag på kandidatuddannelserne på KDM - KØBENHAVN

BEMÆRK: Nedenstående valgfag udbydes KUN i København.

 

Udbud af valgfag - efterår 2019: (7. sem)

 

Visuelle fortællinger, fra biograffilm til streamingtjenester

v/Mikkel Fugl Eskjær - valgfaget er på dansk

Visuelle fortællinger indtager en central position i moderne medie- og forbrugskultur. Visuelle fortællinger er under konstant udvikling og har traditionelt været på forkant med den medieteknologiske udvikling. Fra udviklingen af lydfilm, farvefilm, widescreen, 3D, CGI og frem til digitale platforme er ny IKT blevet inkorporeret i visuelle fortællingers udtryk og forbrugs-/oplevelseskultur. Det samme gør sig gældende i dag, hvor visuelle fortællinger migrerer til nye interaktive, computerbaserede og mobile platforme og distribueres via digitale streaming og on-demand tjenester. Kurset undersøger udviklingen fra stumfilm til digitalfilm, fra biografilm til streamningtjenester og fra analog til digital tilskuerkultur.

Kurset består af 3 komponenter:

  • En introduktion til grundlaget for visuelle fortællinger ud fra et kulturhistorisk og medieteknologisk perspektiv med henblik på at indkredse den visuelle fortællings aktuelle udbredelse og funktion i kunst og populærkulturen. Her tilbydes redskaber til at analysere og vurdere visuelle fortællinger på tværs af genre og medieplatforme ud fra både indholdsbestemte, genrerelaterede og kontekstafhængige perspektiver.
  • En medieteknologisk udforskning af hvordan IKT er med til at definere det visuelle, auditive og dramaturgiske formsprog med eksempler fra videokunst, DIY, crowdfunding og andre digitale fænomener.
  • En informationsteknologisk udforskning af digital tilskuerkultur som ser på hvordan filmsøgninger, anbefalinger og filmbehov postes og formidles på sociale medier og digitale platforme, samt hvorvidt box offices succes kan måles på graden af (inter)aktivitet på sociale medier.

Kurset blander perspektiver fra medievidenskab, informationsstudier og medieproduktion og henvender sig til studerende på tværs af humanistiske og kommunikationsorienterede uddannelser. Modulet består af 7 forelæsninger + 3 øvelsestimer.

 

Collective Intelligence

v/Toine Bogers - course is in English

This course is focused on the concept of collective intelligence: combining the behavior, preferences, or ideas of a group of people to create novel insights. Students will learn how to interpret and organize the enormous amounts of user-generated content on the Web to produce novel insights about user experi-ence, marketing, personal tastes, and human behavior in general. We will focus especially on a range of different sophisticated techniques and algorithms for harnessing such collective intelligence automatically.

We will focus especially on a range of different sophisticated techniques and algorithms for harnessing such collective intelligence automatically. Example topics include:

  • Wisdom of the crowds (Why and when is the crowd smarter than individuals?)
  • Social network analysis (What insights can be gained from analyzing social networks?)
  • Online matchmaking (How can we use machine learning to automatically match people in online dating sites)?
  • Clustering & visualization (How can we detect and visualize groups of similar items in a large data set?)
  • Recommender systems (How can we recommend new and interesting products or media to users based on their past interests and those of others?)

Teaching will be a combination of lectures and lab sessions, where the students will apply some of these techniques to real-world data sets.

 

Miljø- og risikokommunikation

v/Mette Marie Roslyng & Mikkel Fugl Eskjær - valgfaget er på dansk

I modulet arbejdes med at udbygge den studerendes kendskab til kommunikative forhold og forudsætninger indenfor miljø- og risikokommunikation i risiko- og videnssamfundet. Den studerende præsenteres for redskaber til at analysere og eventuelt håndtere formidling af problemstillinger ift. miljø, risici og viden i forskellige kontekster og med forskellige kommunikative hjælpemidler. Det vil sætte den studerende i stand til at forholde sig til videnskabelige problematikker med relevans for risikokommunikation, herunder videnskabelig usikkerhed og kompleksitet, i både analytiske og kommunikative indsatser.
 
I tilknytning til kurset afholdes der seminarer inden for følgende områder:

  • Teoretiske og analytiske tilgange vedrørende samspillet mellem risiko, miljø og kommunikation
  • Risiko- og miljøkommunikation i en social, politisk og etisk kontekst
  • Viden om miljø- og risikokommunikationens tilblivelse og funktion både strategisk, politisk, socialt og populærkulturelt
  • Faglige problematikker der er nødvendige for at forstå kommunikation om risiko og miljø, herunder miljø- og risikobegrebernes udvikling, videnskabelig usikkerhed, globalisering og krisekommunikation
  • Tilgange til mediers behandling af og rolle ift. risiko- og miljøkontroverser
  • Forskellige  kommunikative udtryk, hjælpemidler og strategier indenfor risiko- og miljøformidling

 

Kortlægning af politisk rådgivning

v/Jonas Følsgaard Grønvad & David Budtz Pedersen - valgfaget er på dansk

Fagets formål er at give de studerende indsigt i teoretiske og metodiske tilgange til at forstå sociale, politiske, økonomiske og kulturelle faktorer, der er til stede i politisk rådgivning, når forskellige samfundsaktører bygger bro mellem kendsgerninger og evidens på den ene side og værdisæt, ideologi, menneskesyn og normer på den anden side.

Faget vil introducere de studerende for forskellige teoretiske perspektiver indenfor videnskabskommunikation, videnssociologi og videnskabsstudier (STS) til at forstå og analysere politisk rådgivning. Faget vil inddrage litteratur om videnskabelig rådgivning og evidensbaserede beslutningsprocesser, eliter og magtstrukturer i politisk rådgivning, stakeholder- og interesserepræsentation, samt spørgsmål om politisk legitimitet. Metodisk vil faget præsentere de studerende for forskellige konkrete analyseredskaber, herunder kvantitativ indholdsanalyse, diskursanalyse og social netværksanalyse.

Faget tager udgangspunkt i et omfattende empirisk datamateriale om politiske kommissioner og ad hoc udvalg, som har været nedsat af danske regeringer fra 2005-2015. Det empiriske materiale bliver indsamlet i forbindelse med et igangværende PhD projekt forankret på Humanomics Research Center, AAU Kbh. De studerende får her mulighed for at arbejde med datamaterialet, afprøve og kritisk reflektere over forskellige teoretiske og metodiske analysestrategier. Dette sker konkret igennem aktiv deltagelse ved aflevering af løbende responspapirer og/eller deltagelse ved studenter-oplæg.

I tilknytning til modulet afholdes undervisning inden for følgende områder:

  • Videnskab- og forskningskommunikation
  • Videnssociologi og videnskabsstudier (STS)
  • Politologiske styringsteorier (Governance)
  • Elite og magtstudier

 

Computational thinking! Creative computing for all

v/Erik Ottar Jensen & Stine Ejsing-Duun - course is in English

In this course we use block programming as a hands on approach to learn about key concepts and practices from computational thinking. The course is an opportunity for students to upgrade their basic computer literacy and prepare for a future where we all need to be able to transform our ideas into digital form and evaluate and assess digital creations impacting on our academic field.

Disclaimer: No prior programming experience is needed to attend this course.

After this course you will be able to express your own ideas through block programming; be able to reflect critically on usage of computational solutions and communicate about computational products in interdisciplinary contexts.

Computational thinking is about creating, solving problems, designing systems and understanding human behaviour, by drawing on fundamental computer science concepts, practices and perspectives. It is about deconstructing complex problems and producing solutions that can be processed by both humans and computers.

The course will help students develop a computational mindset and gain new perspectives on the technological world around them including how computation can be used as a means of expressing, connecting to others, and to ask questions about the world.

We use problem oriented projects and block programming to engage with a set of computational concepts common in programming languages; sequence, loops, parallelism, events, conditionals, operators, and data. In the projects, we learn about and participate in four key computational practices for developing interactive media: experimenting/iterating, testing/debugging, reusing/remixing and abstracting/modularizing. The concepts and practices learned through this course transfer to other programming and non-programming contexts and will prepare the students to use programming and computational thinking to innovate and create within their academic field.

Through alternation between theory and practice the students gain competences to work with and handle the potentials and opportunities as well as the ethical dilemmas, limitations, and challenges by applying computational solutions to problems.

The students will develop a reflective, critical and intentional thinking around creating with computation and be able to identify concrete design opportunities and problems regarding computational thinking and practice.

 

Distance Management - virtual communication, cooperation and leadership

v/Thomas Duus Henriksen og Rikke Kristine Nielsen - course is in English

Computer-mediated communication technology is becoming the backbone of the way contemporary organizations and corporations organize, collaborate and communicate. This means that modern work and management is increasingly virtual, where participants are not physically co-located and need to span communicative, cultural and geographical borders and boundaries.

This MA-elective introduces you to both theoretical and practical perspectives on the paradoxes, challenges and opportunities of collaborating virtually from a distance. In effect, the course offers insights on topics such as virtual teams, boundary spanning cooperation, intercultural people management/HRM and communicative leadership.

In order to not only read about and discuss the effects of virtuality and distance on collaboration, the class is 90% virtual so that participants also live the experience of virtual collaboration in practice. We will use Adobe Connect as our main class room - a platform which allows us to not only see and hear each other virtually, but also work in virtual groups, have student presentations, guest lecturers from practice and do exercises.

The class is taught in English to mirror the practice of virtual collaboration, where English is often the working language that allows a diversity of professional and cultural backgrounds to work together from a distance.

This course is developed with a particular view to the interests of students of communication and/or information studies, but students of all other study programs in or outside Aalborg University are welcome.

 

Nye tendenser i markedskommunikation, branding og forbrugerkultur

v/Lars Pynt Andersen - valgfaget er på dansk

I modulet arbejdes med aktuelle tendenser indenfor markedskommunikation, forbrugerkultur og branding. Modulet tager udgangspunkt i, at studerende allerede har et basalt kendskab til markedskommunikation, reklame og branding, som der kan bygges videre på.

Gennem både teoretisk, empirisk og case baseret forskningslitteratur, bliver de studerende introduceret til nyere strategiske koncepter indenfor markedskommunikation og branding, bl.a. kvalitative/kulturelle/antropologiske forståelser af ’forbrugere’ som deltagere og medskabende i kommunikation og branding.

Centralt i modulet er en mindre skriveøvelse, hvor en udvalgt case analyseres og diskuteres med brug af relevant forskningslitteratur fra kurset (omfang ca. 2 sider). Selv om øvelsen er case-orienteret, er målet et akademisk og reflekteret produkt, der viser forståelse for mindst ét af kursets teoretiske felter. Modulet bestås ved aktiv deltagelse og forudsætter, at denne øvelse udføres i rimeligt tilfredsstillende grad, inden kursets afslutning (vurderes af underviser). Underviser tilbyder feedback på øvelsen (skriftligt eller mundtligt), for at støtte læringen og den studerendes mulighed for forbedring/eventuel omskrivning af skriveøvelsen.

I tilknytning til modulet afholdes undervisning inden for følgende områder:

  • Markedskommunikationens discipliner og aktuelle udfordringer
  • Opmærksomhedsøkonomi
  • Cause Related Marketing/taktisk CSR
  • Strategisk polysemi i markedskommunikation
  • ’Postmoderne marketing’
  • Cultural branding (f.eks. som branding dialektik)
  • Reklamens nye former og udtryk (f.eks. native/AFP/content/influencer)
  • Markedsføringslovens rammer for markedskommunikation, formidlingsetik og reklame
  • Regionalitet og nationalitet som æstetisering af forbrugerkultur (f.eks. Nordic Living/Nordic Branding)
  • Branding som ’mythmarketing’ (f.eks. køn, identitet, natur og sundhed som mytemarkeder)

(Baseret på udvikling af det tidligere valgfag ”Nye tendenser i markedskommunikation og forbrugerforskning”)

 

Spørgeskemakonstruktion

v/Anna Rusmann & Jonas Følsgaard Grønvad - valgfaget er på dansk

I modulet gennemgås teorier, begreber og principper inden for konstruktion, validering og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser. Nærmest alle organisationer udfører i dag spørgeskemaundersøgelser for at forstå deres kunder, analysesubjekter, klienter, den almene befolkning osv. Spørgeskemaer er derfor et vigtigt metodisk værktøj, der fx kan bruges til empirisk at evaluere produkter, services eller indsatser. Kommunikationsstuderende vil højst sandsynligt på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv skulle udføre, analysere eller fortolke resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.

Kurset vil derfor sætte de studerende i stand til:

  • at udforme spørgsmål, der kan belyse en given problemstilling
  • at formulere spørgsmål, som respondenter forstår og har lyst til at svare på, og som genererer brugbare data om et givent emne
  • at udarbejde skalaer, dvs. spørgsmål der måler forskellige aspekter af et begreb
  • at definere analyseudvalg, dvs. bestemme hvem der skal besvare spørgeskemaet at implementere spørgeskemaer i relevante programmer, fx med brug af filterspørgsmål, spørgsmålsbatterier, randomiserede spørgsmål osv.
  • at distribuere spørgeskemaer til respondenter med forskellige metoder
  • at skelne mellem typer af variable, såsom baggrunds-, holdnings- og adfærdsspørgsmål
  • at vurdere spørgeskemaers begrebsvaliditet, face validity m.m., dvs. om spørgeskemaet måler det, man ønsker at måle
  • at udregne responsrater og vurdere bias af ikke-svar

Undervisningen vil være en kombination af forelæsninger og øvelser, hvor de studerende vil anvende den præsenterede spørgeskemateori til at udarbejde deres eget spørgeskema om et selvvalgt emne. Her vil kurset samtidig introducere de studerende for konkrete værktøjer, som kan anvendes i forbindelse med konstruktion, distribution, indsamling og deskriptiv analyse af data fra spørgeskemaer. Udviklingen af spørgeskemaerne præsenteres og diskuteres løbende som en del af kursets afvikling ved aktiv deltagelse.

Gennem kurset vil de studerende således opnå viden, der vil hjælpe dem med at realisere deres egne projekter i løbet af studiet, og give dem kompetencer, der også kan bruges uden for universitetet.

 

Ved spørgsmål til udbud af valgfag kontakt venligst sekretariatet