Tv-analyse

Tv-analyse

Bogen Tv-analyse udgør et oversigtsværk over tv-programtyper såvel som tv-analysens teoretiske tilgange og metoder. Valget af programtyper har baggrund i dels et genrespredningskriterie, dels et historisk væsentlighedskriterie.

Lagt online: 03.12.2018

Mens tv-seningens platforme hurtigt ændrer sig, eksisterer der fortsat en række konstante elementer på tværs af flow-tv og streaming. Det kan både være overordnede genrer som fiktion og fakta, mere specifikke og etablerede programtyper som nyhedsudsendelser, dokumentar-, natur- og børne- og ungdomsprogrammer, og det kan være nyere former som fiktiobiografisme og weathertainment.

Uanset platform er der brug for teoretiske indfaldsvinkler og redskaber til at analysere disse genrer og programtyper med.

Tv-analyse giver i sit indledende kapitel en oversigt over tv-analysens metodologi. Denne oversigt udmøntes konkret i bogens øvrige sytten kapitler i analyser af centrale genrer og programtyper.

Her er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i Tv-analyse:

  • Hvad sker der med reality- og talkshow-genrerne?
  • Hvor bevæger det politiske samtidsdrama sig hen
  • Hvilken funktion har historisk drama haft?
  • Hvad definerer science fiction, fantasy, situationskomedie?
  • Hvorfor adapterer man velkendte krimier som Sherlock?
  • Hvad karakteriserer reklamen?
  • Og hvorfor kan man ikke se sports-tv uden lyd?

Tv-analyse giver et repræsentativt billede af tv-forskningens udvikling og de nye tendenser inden for dette videnskabelige felt.

Tv-analyse supplerer bogen Filmanalyse (Systime 2016) og er en del af MÆRKK-serien.

Bogen er redigeret af Gunhild Agger, Jørgen Riber Christensen og Louise Jacobsen

Forfatter(e) Andreas Halskov, Gunhild Agger, Heidi Philipsen, Ib Bon, Iben Bredahl Jessen , Jørgen Riber Christensen, Kate Kartveit, Kim Toft Hansen, Louise Brix Jacobsen , Nicolai Jørgensgaard Graakjær , Palle Schantz Lauridsen, Steen Ledet Christiansen, Thomas Mosebo Simonsen

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.