Seminar ved Per Aage Brandt

Det viser sig, at man kan beskrive humanismens historie med en epokalisering, der er en eksakt omvending af den subjektivitetshistorie, Michel Foucault skitserer, og som han klargør i de posthume papirer, hvori han hylder den islamiske revolte i Iran og formulerer sin politiske spiritualisme. Den nyudkomne Kødets bekendelser, seksualitetshistoriens fjerde bind, står centralt i dette perspektiv. Foucault forvandler her Blanchots og Batailles heterologi til en politisk mystik, som forklarer hans begejstring for den religiøse fundamentalisme.