PhD defense by Mads Torngaard Petersen

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har den glæde at invitere til Ph.d.-forsvar ved Mads Torngaard Petersen, Endokrinologisk Afdeling, som forsvarer Ph.d.-afhandlingen: The impact of the Danish iodine fortification program on thyroid dysfunction and its nosological subtypes. A 21-year population based investigation

Tidspunkt

19.11.2019 kl. 14.00 - 17.00

Beskrivelse

Ph.d. forsvaret finder sted

Tirsdag d. 19. november kl. 14
I Auditorium A, Forskningens Hus

Efter forsvaret er der reception. Alle er velkomne

 

Bedømmelsesudvalg

Clinical Professor Lene Dreyer (Chairman of the committee)
Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark.

Clinical Associate Professor Finn Noe Bennedbæk
Department of Clinical Medicine, University of Copenhagen, Denmark.

Professor Bjørn Olav Åsvold
Department of Public Health and Nursing, NTNU, Norwegian University of Science and Technology, Norway.

 

Vejledere

Clinical Associate Professor, Inge Bülow Pedersen (Hovedvejleder)
Clinical Professor, Peter Vestergaard
Clinical Associate Professor, Allan Carlé
Clinical Professor, Stig Andersen


Om ph.d.-afhandlingen

Baggrund: Jodmangel har historisk været et betydeligt globalt sundhedsproblem. Jodmangel kan føre til hæmmet neurologisk udvikling blandt børn samt udviklingen af toksisk og non-toksisk multinodøs struma blandt voksne. Jodberigelse af salt bør betragtes som et relativt effektivt og sikkert tiltag for at mindske forekomsten af jodmangel blandt befolkningen, dog kan visse utilsigtede virkninger, såsom øget incidens af overt hypothyroidisme og en midlertidig stigning i incidensen af overt thyrotoksikose, følge implementeringen af jodberigelses programmer. Frivillig jodberigelse af salt blev introduceret i Denmark i juli 1998 (8 µg jod per gram salt) og efterfølgende erstattet med obligat jodberigelse af salt i juli 2000 (13 µg/g).

Formål: Formålet med denne afhandling har været at undersøge effekten af den danske jodberigelse af salt på incidensraterne af overt thyrotoksikose, hypothyreose og deres forskellige undertyper.

Metoder: Alle nye tilfælde af overt thyroidea-dysfunktion blev registreret i 2 områder af Danmark med forskelligt forudgående niveau af jodmangel før og længe efter introduktionen af jodberiget salt. Disse to åbne kohorter omfattede omkring 10 % af den danske befolkning da undersøgelsen startede. Den første kohorte lå placeret I Nordjylland (moderat jodmangel før jodberigelsen) og den anden kohorte var placeret i København (mild jodmangel før jodberigelsen). Identifikationen af potentielle nye tilfælde af overt thyroidea-dysfunktion beroede på anvendelsen af to diagnostiske algoritmer på alle thyroidea funktions prøver taget inden for kohorteområderne med efterfølgende verifikation af alle potentielle nye tilfælde hos patienternes almen praktiserende læger. Monitoreringsprogrammet blev påbegyndt i året 1997 og er stadig aktivt i Nordjylland, mens monitoreringsprogrammet blev afsluttet i København i år 2008. Manuel gennemgang af alt tilgængeligt journalmateriale blev udført for alle potentielle nye tilfælde af overt thyroidea dysfunktion i den nordjyske kohorte i perioderne 1997-00 og 2014-16 for at fastlægge sværhedsgrad, varighed, behandlingsbehov og undertype af thyroidea dysfunktion hos disse patienter.   

Resultater: Et højsignifikant fald i incidens-raten af overt thyrotoksikose på 50% blev observeret i kohorten med forudgående moderat jodmangel mellem 1997-00 og 2014-16. Dette var primært forårsaget af substantielle reduktioner i incidens-raterne af multinodøs toksisk struma (÷82%) og solitært toksisk adenom (÷74%). En mindre reduktion i incidens-raten af Graves’ sygdom blev også fundet at været signifikant (÷33%). Vores monitoreringsprogram for hypothyreose fandt signifikante stigninger i begge kohorteområder efter introduktionen af jodberiget salt (+30% i kohorten med forudgående mild jodmangel i årene 2004-05 og +50% i kohorten med forudgående moderat jodmangel i årene 2014-16). Her var der tale om enkelte blodprøvesæt, og udførlig verifikation var ikke påkrævet for at blive identificeret som case. Manuel gennemgang af journalmateriale for alle de overt hypothyroide tilfælde fundet i perioderne 1997-00 og 2014-16 afslørede dog at incidens-raten af overt hypothyreose ikke havde ændret sig efter jodberigelsen, hvis man ekskluderede tilfælde med spontan normalisering af thyroidea funktion, som ikke havde indikatorer for tilstande der normalt forårsager midlertidig thyroidea dysfunktion. En ændret aldersfordeling for incidens-raterne af overt hypothyreose var dog tydelig med flere unge og færre ældre tilfælde.  

Konklusioner: Obligat jodberigelse af salt fik succesfuldt reduceret incidens-raten af overt thyrotoksiskose i et område med forudgående moderat jodmangel uden at forårsage en stigning i incidens-raten af vedvarende og behandlingskrævende overt hypothyreose.

 

Arrangør

Klinisk Institut, AAU og Aalborg Universitetshospital

Adresse

Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg