I den seneste tid er videnskabelig viden og ekspertise blevet omdrejningspunkt for politiske kontroverser og interessevaretagelse. Eksemplerne er mange. Landbrugspakke, HPV-vaccine, MRSA, medicinsk cannabis, ungdomskriminalitet, angreb på eksperter og læger samt faldende tillid til politikere og myndigheder. Alle er de eksempler på, at demokratiet kan være udfordret, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi bedst kommunikerer ekspertise og faglighed. Den 26.-27. april 2017 afholder Aalborg Universitet derfor den internationale konference ”Science Advice in Denmark and the Nordic Countries”, som beskæftiger sig med brugen af videnskabelige eksperter og rådgivere i politiske beslutningsprocesser.
- Formålet med konferencen er at sætte fokus på brugen af videnskabelig rådgivning og ekspertise som en af mange veje til forskningens gennemslagskraft i samfundet og samtidig give danske beslutningstagere, myndigheder og universiteter inspiration til at drøfte fremtiden for forskningsrådgivning, siger konferencens arrangør professor mso David Budtz Pedersen, der leder Humanomics Research Centre under Institut for Kommunikation.
Dialog mellem forskning og samfund
En rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) viser således, at danske ministerier generelt har mindre fokus på at inddrage forskningsbaseret viden, når de udvikler politik sammenlignet med Storbritannien, Holland, Finland og EU-Kommissionen. Embedsmændene i danske ministerier melder dog ifølge rapporten, at man gerne vil bruge forskningsmiljøernes viden i højere grad, og at der i ministerierne er en stigende interesse i at inddrage forskningsbaseret viden.
- Alt for mange beslutningsprocesser er baseret på utilstrækkelig viden. Vi har som samfund behov at skabe tættere dialog mellem forskning og samfund. Det kræver både, at forskere inviteres med i politiske beslutninger, og at forskerne tager deres sociale ansvar på sig og stiller deres viden til rådighed for samfundet og demonstrerer ”Scientific Social Responsibility”, siger bestyrelsesformand for Carlsbergfondet professor Flemming Besenbacher, der er en af talerne på konferencen.
På konferencen drøfter forskere og embedsmænd derfor, hvordan dialogen mellem forskningsbaseret rådgivning og politiske beslutningsprocesser kan styrkes. I udlandet findes fx en række institutioner, der formidler videnskabelig viden til politiske aktører, og man har i flere lande udnævnt videnskabelige rådgivere under regeringen, ligesom EU-Kommissionen har udpeget en rådgivningsgruppe af forskere, der leverer ekspertise på områder med særlig bevågenhed.
Fakta:
- Konferencen foregår på Carlsberg Akademi i København den 26. og 27. april
- Den afholdes i samarbejde med det internationale netværk af regeringsrådgivere (INGSA) og er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Carlsbergfondet
- Læs programmet for ”Science Advice in Denmark and the Nordic Countries”.
For yderligere information kontakt:
David Budtz Pedersen på: tlf. 30 29 29 74 eller e-mail: davidp@hum.aau.dk