Ph.d.-afhandling ved Bolette Rye Mønsted: Ad nye veje. En undersøgelse af Humanistisk Informatiks genese og udvikling samt Kommunikation og digitale mediers fremtid
Undersøgelsen er hovedsagligt datadrevet. Datagrundlaget tager sit primære afsæt i ni interviews med lektorer og professorer, der alle har (haft) tilknytning til uddannelsen. Interviewene er udformet og anskuet som værende narrative, idet informanternes
udtalelser såvel individuelt som samlet bidrager til forståelsen af Humanistisk Informatiks oprettelse og udvikling ud fra deres respektive fagområder. Dette bidrager med en nuanceret forståelse af uddannelsens mange tværfagligheder. Med afsæt i disses udtalelser inddrages teknologiske, politiske, kommunikative og samfundsmæssige aktører og forhold, som alle har en afgørende indflydelse på såvel uddannelsens udvikling, som i forståelsen af denne. Det empiriske afsæt for undersøgelsen omfatter således en række primære og sekundære empiriske bidrag, der tilsammen muliggør afhandlingens sigte: At undersøge Humanistisk Informatiks genese og udvikling samt Kommunikation og digitale mediers fremtid.
Metodisk tager afhandlingen sit afsæt i Adele Clarkes Situational Analysis (2005), hvori præmisserne for ’situational analysis’ og de dertilknyttede redskaber anvendes til opnåelse af en bred og indsigtsfuld dataforståelse. Denne dataforståelse danner et specificeret analytisk fundament, som muliggør en narrativ diskursundersøgelse heraf. En undersøgelse, som tager afsæt i Norman Faircloughs forståelse af ’orders of discourses’ i Discourse and Social Change (1992), hvor de fremherskendes narrative diskursers indbyrdes relationelle lag påvises og diskuteres. Som et uddannelsessociologisk forståelseselement inddrages Pierre Bourdiues perspektiver på ’den historiserende feltanalyse’, hvor det situationelt måtte være relevant.
Forskningen viser, at såvel Humanistisk Informatiks genese som udvikling frem til 2012 var præget af en række interne og eksterne kompleksitetsforhold. Kompleksiteten viser, at uddannelsen dels opfyldte et fagligt og erhvervsmæssigt behov, dels viser den, at der opstod en række uddannelsesmæssige udfordringer. Udfordringer, der alle er en konsekvens af den tværfaglige fusionering og af de markant stigende studieoptag, som uddannelsens løbende har oplevet. Forskningen viser yderligere, at Kommunikation og digitale mediers fremtid er forankret heri, samt at der er en række styrker og udfordringer ved uddannelsen, som alle må inddrages i bestræbelserne på en fremadrettet kvalitetsvurdering uddannelsen.