Onsdagsforelæsning ved Kurt Bennetsen: Koblinger og sammenhængskraft - viden, samarbejde og innovation

Onsdagsforelæsning ved Kurt Bennetsen: Koblinger og sammenhængskraft - viden, samarbejde og innovation

Kurt Bennetsen vil forelæse om den byudviklingsproces, han har været med i omkring Stigsborg Havnefront, og hvordan han mener, at der kan og skal skabes sammenhængskraft imellem virksomheder, bydele, kommune, foreninger og kulturelle institutioner. Og hvordan studerende og de kommunikationsfaglige uddannelser kan bidrage til og i denne proces.

Tidspunkt

02.05.2018 kl. 12.30 - 14.30

Beskrivelse

Foto gengivet med tilladelse af NORDJYSKE Medier. Fotograf Henrik Bo

Fra 1. august 2018 overtager Kurt Bennetsen direktørposten for Erhverv Norddanmark. Kurt Bennetsen er projektkoordinator for de midlertidige aktiviteter på Stigsborg Havnefront (MASH), tidligere erhvervsjurist fra AAU og aktiv i mere end 30 år inden for det frivillige idrætsforningsliv.

Erhverv Norddanmark er Danmarks ældste og største erhvervsnetværk. Med mere end 600 erhvervsvirksomheder indenfor handel, industri, service og liberale erhverv søger Erhverv Norddanmark at bidrage til, at regionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i.

Erhverv Norddamark har tre fokusområder: 1) Uddannelse og beskæftigelse, 2) Samarbejde med det offentlige, og 3) Infrastruktur. Disse fokusområder understøttes af aktive klynger eller grupper, hvor virksomheder og relevante aktører netværker, formidler viden og indgår samarbejder. Fremtidens forretningsudvikling, Ledelse og Kommunikation er tre af disse grupper.

Pris

Deltagelse i arrangementet er gratis, men virksomheder skal timeregistrere på dagen

Arrangør

Jens F. Jensen, Studienævnet for Kommunikation & Digitale Medier i samarbejde med Invio

Adresse

Nordkraft, lokale 10.14 (stå af på 10. niveau)